Lammepølser m. mynte

KILDE: Se også "Pølsebogen" af Steen Larsen for nærmere gennemgang af metode til pølseproduktion.

DET BEHØVER DU

(Ca. 10 pølser af 24 cm)

3 m lammetarm

750 g lammekød fra Hammershuslam

250 g spæk

1 løg

8 fed hvidløg

1 spsk. rapsolie fra Lehnsgaard

20 g mynteblade

10 g citronmelisse

Revet skal fra 1 citron

1 dl grøntsagsbouillon

1,5 spsk. friskkværnet peber

2 spsk. kværnet havsalt

2 spsk. kartoffelmel

Rosmarinkviste til pensling

SÅDAN SKAL DU GØRE

Husk at bruge plastichandsker til arbejdet! Og hav en øl ved hånden (drikkes bedst med sugerør, så der ikke er pølsefingre over det hele).

Skyl mynten og citronmelissen, afdryp, blancher og hak.

Hak hvidløg og løg. Sautér løg i rapsolie på panden i 8 min. De må ikke tage farve, men skal i stedet blive klare og bløde. Bred løgene ud på en bageplade og sæt på køl.

Skyl citronen og riv skallen. Husk, at det hvide fra citronen ikke må komme med.

Bland grøntsagsbouillonen med salt og peber, så det opløses.

Rør fars og spæk let sammen. Bland løg, hvidløg, mynteblade, citronmelisse, citronskal og til sidst kartoffelmel og bouillon i farsen. Rør den i et par minutter på røremaskinen, til det er en god fars.

Sæt farsen på køl, mens pølsemaskinen klargøres.

Kog pølserne i 10 min.

Steg pølserne på grillen, så de får noget kulør, røgsmag og sprødhed.

Pensl pølserne på grillen med et par rosmarinkviste og overskydende stegefedt.

Server pølserne i hjemmelavede hotdogbrød med masser af topping: fx rabarberketchup, urtemayo, bornholmsk sennep, syltede sennepsfrø, syltede rødløg og rugbrødscrumble.

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk