Billig og lækker banankage

DET BEHØVER DU

Rest: bananer der er blevet for modne – så er de netop super til denne kage

3 bananer
½ dl kold kaffe
150 g blødt smør
250 g sukker
3 æg
300 g hvedemel
1½ tsk bagepulver
evt. 100 g mørk chokolade til overtræk eller hakket og tilsat dejen.

SÅDAN SKAL DU GØRE

Tænd ovnen på 175 grader. Smør en springform 24 cm i diameter.
Mos bananerne med en gaffel og bland det med kaffen.
Rør smør og sukker skummende. Rør æggene i et ad gangen.
Bland mel og bagepulver. Rør melet i dejen sammen med de mosede bananer og evt. hakket chokolade.
Hæld dejen i formen og bag kagen på en af de nederste ribber i ovnen ca.  1 time.
Lad kagen køle af.
(Hvis der er hakket chokolade i kagen skal den ikke overtrækkes med smeltet chokolade)

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk