Frederic Terribles Magiske Macarons med lakrids og hvid chokolade

DET BEHØVER DU

Til 40 macaroner

Ingredienser
150 g. mandelmel 
150 g. flormelis
55 g. æggehvider

150 g. sukker 
50 g. vand
55 g. æggehvider

 

Fyld:
200 g. piskefløde
300 g. hvid chokolade
50 g. saltet smør
lakridspulver 

 

SÅDAN SKAL DU GØRE

Sigt flormelis og mandelmel i en skål og tilsæt de første 55 g æggehvider. Rør forsigtig i blandingen med en træspartel i et kort øjeblik.

Kog vand og sukker.
Når sukkerlagen opnår en temperatur på 110°C, begynder man at piske de andre 55 g æggehvider, til de er stive.
Når sukkerlagen opnår en temperatur på 115°C, hældes sukkerlagen over de piskede æggehvider. Pisk æggehviderne videre, så de afkøles til 50°C.
Massen røres i flormelis/mandel blandingen med en træspartel.
Rør dejen forsigtigt, indtil du opnår den ønskede konsistens.

Sprøjt macaron massen på en bageplade dækket med bagepapir. Brug en rund tylles n° 10. til at sprøjte det ud med.

Lad macaronerne hvile i 30 minutter. Bag dem i en 150°C forvarmet ovn i ca. 12 minutter.

Fyld:

Hæld piskefløde i en gryde og bring det i kog.
Hæld en tredjedel af væsken over chokoladen og rør forsigtigt med en dejskraber. Tilsæt resten af væsken af to gange.
Bland lakridspulver i.
Tilsæt smør, når ganachen er mellem 35 og 40 grader varm.
Dæk skålen med et stykke film.
Opbevar den færdige ganache ved stue temperatur, og lad den hærde.

Når både macarons og fyld har sat sig, samles de ved at sprøjte en klat fyld på midten af den flade side af en macaron og derefter presse endnu en macaron ovenpå indtil fyldet når kanterne. Både fyld og macarons kan varieres i det uendelige, så bare kom i gang!

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk