Honningglaseret svinebryst

DET BEHØVER DU

Til 4 personer:

 

1 kg svinebryst med ben og svær
1 suppevisk (fx. rosmarin, persillestilke, porretop osv.)
300 g istandgjorte, groftskårne suppeurter
salt og peber
olie til stegning
Honning ( god kvalitet, gerne dansk )
Rosmarin

SÅDAN SKAL DU GØRE

Begynd dagen før:

Kom brystet i en gryde med suppevisk, urter, salt og peber. Hæld vand på så det dækker. Kog op og skum grundigt undervejs. Brystet skal koge i ca. 1½ time til benet slipper kødet.

Tag kødet op og skær sværen og en passende mængde af fedtet under sværen bort. Pres brystet mellem 2 bradepander med noget tungt og sæt det på køl til næste dag.

Næste dag ! Varm en pande op og skær imens brystet ud i 8 – 12  små firkanter. Rist dem gyldne på panden start på den side hvor sværen sad. Sæt bryststykkerne i en bradepande og hæld en god spiseskefuld honning på hvert stykke samt evt. lidt rosmarin. Bag så kødet i ovn ved 150° i ca. 25–30 min.

Perfekt som anderledes juleret, server evt. med rødkål og kartofler.

 

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk