Luciabrød – Safranbrød

KILDE: Suhr Mad

DET BEHØVER DU

14-24 STK. AFHÆNGIG AF FORM
TILBEREDNINGSTID: CA. 2 TIMER
ARBEJDSTID: CA. 30 MIN.

50 g smør
2 1/2 dl mælk
60 g sukker (3/4 dl)
0,2 g safran (ca. 2 tsk)
1/2 pakke gær (25 g)
1 æg
1/4 tsk groft salt
ca. 425 g hvedemel (ca. 7 dl)
1 dl korender (evt. rosiner)
pensling: 1 æg

SÅDAN SKAL DU GØRE

Smelt smør og hæld mælk i. Bland sukker og stødt safran i mælkeblandingen. Smuldr gæren og rør den ud i blandingen. Rør sammenpisket æg i og tilsæt salt sammen med ca. 3⁄4 af melet. Ælt ingredienserne sammen til en dej under tilsætning af evt. mere mel. Dejen skal være glat og smidig. Lad dejen hæve tildækket ca. 45 min. ved stuetemperatur. Ælt dejen igennem og tril den til fingertykke pølser ca. 15 cm. Form dem til S’er (S-facon).To eller flere S’er kan lægges over kors eller ved siden af hinanden.Tryk korender godt ned i »dejhjørnerne«. Fordel brødene på bageplade med bagepapir. Lad dem efterhæve ca. 30 min. og pensl med sammenpisket æg. Bag luciabrødene midt i ovn ved 225°C ca. 15 min. De skal være pæne gyldne i farven og lyde hule ved bank på undersiden. Afkøl på rist.

ANVENDELSE Kan flækkes og spises med smør.

TIP I stedet for safran kan anvendes ca. 1 tsk gurkemeje.

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk