Salat med danablue og jordbær

KILDE: Lars Sonne-Hansen - Suhrs Husholdningsskole

DET BEHØVER DU

En skål frisk og sprød salat suppleret med stærke farver fra f.eks radiser, tomater og gulerødder sætter kulør på en dansk sommermiddag. Ved også at „lege“ lidt med smagsoplevelsen, de forskellige ingrediensers sprødhed og ved at anrette salaten på store flade tallerkener, bliver salaten til et sandt orgie i sanseindtryk. Stærk danablu, jordbær og små sorte oliven gør denne salat til en oplevelse for alle sanser. Prøv selv.

Middagsret
4 skiver durumbrød

2 tsk olivenolie
1 tsk balsamicoeddike

Mindst 2 slags salat
1/2 agurk
2 gulerødder
8 jordbær i kvarte
16 små sorte oliven
4 tynde skiver danablue
friske krydderurter, f.eks purløg og timian

SÅDAN SKAL DU GØRE

Rist brødet på en tør pande og rør en dressing af olie og eddike. Anret salaterne på 4 store tallerkener. Skær agurk og gulerødder i lange tynde strimler med en kartoffelskræller og anret dem ovenpå salaten. Drys jordbær, oliven, og krydderurter over retten, stænk med dressing, lidt salt og friskkværnet peber. Slut af med en skive danablue og halve skiver ristet brød.

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk