Salat med jordbær

KILDE: Lars Sonne-Hansen - Suhrs Husholdningsskole

DET BEHØVER DU

Er jordbærsorten sprød som en grønsag? Så brug den som sådan! Salaten her er en fin lille sommerforret. Server godt med brød til.

300 g jordbær i skiver
100 g rucolasalat
1 stor fennikel i papirtynde skiver
1 lidt bundt kørvel delt i ”fnug”
100 frisk mozzarella i skiver
Til marinade:
3 spsk balsamicoeddike
saft af 1/2 citron
1 spsk olivenolie
rørsukker

SÅDAN SKAL DU GØRE

Bland først to marinader. 1. Smag balsamico til med rørsukker (2-3 tsk) og rigelig friskkværnet sort peber. 2. Smag citronsaften til med olivenolie, peber og lidt rørsukker.
Vend jordbærrene i balsamicomarinaden og lad dem trække 15 min. Vend fennikel og kørvel i citronmarinaden og lad også dem trække 15 min.
Anret rucola på et stort fad med fennikelsalaten over. Drys med lidt salt. Fordel skiver af mozzarella over og anret jordbærrene herpå. Stænk med balsamicomarinaden.
Frugt og grønt per person: ca. 150 g
Tips
Fennikel kan skæres i papirtynde skiver af med en ”laksekniv” eller på en pålægsmaskine.

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk