Salat med rødbeder og tyttebærkompot

KILDE: Suhr Mad

DET BEHØVER DU

500 g rødbeder

Tyttebærkompot:
200 g tyttebær
1-2 spsk vand
2-3 spsk sukker
Salt og peber

50 g spæde spinatblade eller anden salat
50 g rucola

Marinade:
1 1/2 spsk jomfruolivenolie
3/4 spsk balsamico eddike
1 spsk dijonsennep
Sukker
Salt og friskkværnet peber

SÅDAN SKAL DU GØRE

Kog rødbederne ca. 3/4 time eller til de er møre. Hæld koldt vand over og gnid skindet af og skær enderne af.
Skær rødbederne i stave.
Bland ingredienserne til tyttebærkompot og kog det ca. 1 min. Smag til med sukker, salt og peber.
Skyl spinat- og rucolabladene og dup dem tørre.
Pisk marinaden sammen og smag til.

Læg spinat- og rucolablade på et fad. Fordel de udskårne rødbeder ovenpå. Hæld marinaden over og til sidst fordeles tyttebærkompotten øverst.

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk