Sprød Mysli

DET BEHØVER DU

CA. 1 KG
TILBEREDNINGSTID: CA. 80 MIN.
ARBEJDSTID: CA. 15 MIN.

1 dl hirseflager (ca. 40 g)
1 l havregryn (300 g)
1½ dl hvedeklid (50 g)
1½ dl sesamfrø (100 g)
2 dl kokosmel (70 g)
1 dl hasselnøddeflager (50 g)
2 dl honning (280 g)
1 dl vindruekerne- eller majsolie
2 dl vand
200 g rosiner (4 dl)

SÅDAN SKAL DU GØRE

Bland alle ingredienser, undtagen rosiner, i en bradepande.
Bag det i ovnen ved 200°C ca. 1 time. Rør ofte i blandingen,
så myslien bliver løs og uden klumper. Bag til den
er gylden. Afkøl myslien og tilsæt rosiner. Opbevares i lufttæt
beholder.

TILBEHØR Fx mælk eller et syrnet mælkeprodukt naturel.

TIP Det er bedst at tilsætte rosinerne lige før myslien skal
spises, da de ellers nemt bliver tørre.

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk