Surbrød

KILDE: Suhr Mad

DET BEHØVER DU

1 STK. A 750 G
TILBEREDNINGSTID: CA. 3 TIMER
ARBEJDSTID: CA. 25 MIN.

1 dl vand
2 dl kærnemælk
25 g gær (1/2 pakke)
1 tsk groft salt
1 spsk hel kommen
1 spsk olie
100 g fint rugmel (50 g)
100 g sigtemel (50 g)
ca. 300 g hvedemel (5 dl)
pensling: æg eller mælk
drys: evt. kommen

SÅDAN SKAL DU GØRE

Bring vandet i kog og bland det med kærnemælk. Smuldr
gæren og rør den ud i blandingen. Tilsæt salt, kommen,
olie, rugmel, sigtemel og ca. 3⁄4 af hvedemelet. Ælt ingredienserne
sammen til en dej under tilsætning af evt. mere
hvedemel. Dejen skal være smidig, blød og glat. Lad dejen
hæve tildækket ca. 11⁄2 time ved stuetemperatur. Form et
brød og læg det på bageplade med bagepapir. Lad det
efterhæve ca. 45 min. Pensl med sammenpisket æg eller
mælk og drys evt. med kommen. Rids det med en skarp
kniv. Bag brødet nederst i ovn ved 200°C ca. 45 min. Brødet
er færdigbagt, når det lyder hult ved bank på undersiden.
Afkøl på rist.

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk