Varm suppe med kokos, koriander og kylling

KILDE: Lars Sonne-Hansen - Suhrs Husholdningsskole

DET BEHØVER DU

Til 8 personer:

Suppen:
2 tsk. fennikelfrø
2 tsk. spidskommen
2 tsk. tørrede korianderfrø
1 spsk. olivenolie
1 porre, fintsnittet
2 gulerødder, revet
2 rødløg, finthakket
2 limeblade, eller skal af 1 limefrugt
4 fed hvidløg, knust
1/2 rød chili
Et tommelstort stykke frisk ingefær, revet
3 dl usødet kokosmælk
1,4 l vand
2 dl røde linser
1 dl fishsauce
Limesaft
1 stort bundt koriander

Kyllingeboller:
2 kyllingebryster uden skind og ben
2 fed hvidløg
1/2 bundt koriander
1 bundt frisk mynte
1 spsk. majsmel
2 spsk. fishsauce

SÅDAN SKAL DU GØRE

Til bollerne blendes kyllingebryster og de øvrige ingredienser til en lidt sej fars, som sættes i køleskab og hviler 1/2 times tid, før de trilles til drue-store boller.

Til suppen ristes først de tørrede krydderier på en varm, tør pande, og males i en morter eller en kaffemølle. Sautér de næste otte ingredienser til og med ingefæren i olien ca. fem minutter. Tilsæt krydderierne og kokosmælken og bring det i kog.

Tilsæt linserne, og simrekog i ca. 20 minutter. Fem minutter før servering dumpes bollerne og fish sauce i, og simrer med. Smag grundigt til med salt, peber og limesaft, og evt. lidt sukker for at gøre smagen mere blød og rund.

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk