DET BEHØVER DU
BRØDBOLDE
10 g gær
500 g hvedemel
10 g salt
350 g vand
TABBOULEH
150 g quinoa, bulgur eller couscous
9 cherry tomater
1 agurk
4 forårsløg
1 rød peberfrugt
125 g persille
25 g frisk mynte
4 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
Salt og friskkværnet peber
SÅDAN SKAL DU GØRE
BRØDBOLDE
Smuldr gæret i melet. Tilsæt vand og salt. Rør dejen sammen indtil den har samlet sig.
Dejen æltes i 10-15 minutter æltes på efter Bertinet metoden, som du kan se demonstreret på vores instagram eller YouTube. Den er færdig når den er glat og smidig.
Lad dejen koldhæve i 10 timer eller varmhæve i 20 minutter.
Tænd ovnen på 250°. Del dejen i 20 stykker og lad dem hæve yderligere 5 minutter under et viskestykke.
Drys bordet med mel og rul hvert stykke dej meget tyndt ud til en rund plade på 1-2 mm.
Brødboldene bages et par stykker af gangen afhængig af ovnens størrelse, gerne på bagesten. Bag brødbollerne i 3-4 minutter, indtil de er puffet op til en flot bold og lyder hule, når du banker let på dem.
Tag dem forsigtigt ud af ovnen og lad dem køle af på en rist. De er bedst 3-4 timer efter bagning, men kan også opbevares et par dage i en lufttæt beholder.
TABBOULEH
Skyl quinoa, bulgur eller couscous grundigt og kog efter anvisning eller indtil den er mør. Lad den herefter afkøle.
Skyl alle grøntsager og urter og tør grundigt. Skær tomaterne i kvarte, halver agurken, fjern kernerne og skær i tern på 1 cm. Skær forårsløget i tynde skiver og peberfrugten i tern på 1 cm. Hak mynte og persille.
Pisk citronsaft og salt sammen indtil salten er opløst. Tilsæt olivenolie og peber, pisk igen og smag til. Bland alle ingredienserne sammen og smag til.
Server tabbouleh i den smukke, nybagte brødbolle og evt. sammen med lidt kød, fisk eller grønt fra grillen.