Caldo verde – kartoffel – grønkålssuppe

KILDE: Lars Sonne-Hansen, Suhrs Husholdningsskole

DET BEHØVER DU

En suppe der er lige så velsmagende, som den er simpel.

200 g grønkålsblade helt uden den grove stilk
1 1/4 l hønsebouillon
400 g kartofler i meget små tern

Løgkompot:
250 g store skalotteløg i tynde strimler
8 fed hvidløg i tynde strimler
1 spsk olivenolie

SÅDAN SKAL DU GØRE

Hak grønkålen meget fint – det gør du lettest i en foodprocessor. Bring bouillonen i kog og kog kartoflerne 5 min. i suppen. Tilsæt grønkålen og lad den koge i suppen i 4-5 min. uden låg. Smag til med salt og peber og servér med brød og løgkompot:
Steg skalotteløg og hvidløg i olivenolie på en pande for jævn varme i 6-8 min. eller til løgene er smukt gyldne. Krydr dem med lidt salt og peber.

Grønsager per person: ca. 125 g

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk