Citronfromage med skum af hvid chokolade

DET BEHØVER DU

Citronfromage:
1 citron
25 g smør
50 g sukker
1 lille æg
½ blad husblas
1½ dl piskefløde

Hvid chokoladeskum:
20 g hvid chokolade
3/4 dl piskefløde
1 grofthakket ristet kaffebønne

Mandeltuille:
20 g smuttede mandler
30 g mel
50 g glucosesukker
75 koldt smør
75 g sukker

Pastinaktuille:
2 tynde skiver pastinak på langs
10 g smør
Lidt rørsukker

SÅDAN SKAL DU GØRE

Citronfromage:
Saft og skal af citron koges op sammen med smøret.
Pisk sukker og æg luftigt.
Udblød husblassen i lidt koldt vand.
Rør den varme citronsmør i æggeskummet og hæld det tilbage i gryden og bring det op til kogepunktet under kraftig omrøring.
Bland den udblødte husblas i og lad det køle af.
Pisk fløden til blød skum. Vend den i ægge-citronmassen og anret i glas eller skål og lad det køle af i køleskabet.

Hvid chokoladeskum:
Riv chokoladen groft og bland den i fløde og varm op for svag varme til chokoladen er smeltet. Køl det af i køleskabet. Kort før servering piskes det til skum og anrettes på fromagen. Drys med kaffebønne og server med en tuille.

Mandeltuille:
Riv de hakkede mandler meget fint i en mandelkværn eller hak dem fint i foodprocessor.
Bland alle ingredienser.
Tænd ovnen på 175 grader
Smør tynde tuille ud på bagepapir (ca 1 spsk pr tuille) med god afstand.
Bag dem 4 min. Lad dem køle af.

Pastinaktuille:
Pensl tynde pastinakskiver med lidt smør og vend dem i rørsukker og bag dem v. 200 grader til de har taget lidt farve og er blevet lidt sprøde. Lad dem køle lidt af før servering
(de bliver dog bløde hvis de laves for længe før servering).

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk