DET BEHØVER DU
2 kanelstænger:
200 g smør
300 g hvedemel
25 g gær
2 spsk. vand
1 spsk. sukker
2 æg
Fyld:
75 g blødt smør
50 g brun farin
2 tsk. kanel
2 æbler
evt. 25 g korender
evt. 25 g hasselnøddeflager
1 lille æg til pensling
evt. perlesukker
SÅDAN SKAL DU GØRE
Smuldr smør i melet, evt. på en food-processor. Rør gæren ud i vand med sukker, og rør det i melblandingen sammen med æggene. Ælt dejen, til den hænger sammen. Rul den ud til to aflange stænger ca. 1/2 cm tykke og 15 cm brede. Læg dem på bageplade med bagepapir.
Fyld: Rør blødt smør med brun farin og kanel. Tilsæt skrællede æbler i små stykker og evt. korender og hasselnøddekerner. Læg fyldet på midten af stængerne, og fold siderne om fyldet. Lad dem hæve i 30 min. Pensl med sammenpisket æg, og drys evt. med perlesukker.
Bag stængerne midt i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min. Afkøl på rist.