DET BEHØVER DU
Stuvning og frikassé er med god grund ved at finde tilbage til de danske middagsborde. Det er mættende og velsmagende retter, som er velegnede til de danske rodfrugter og kåltyper. Hvis man blot er lidt påpasselig med smørpakken og undgår fløden, er stuvning og frikassé en god måde at spise mange grønsager på. Denne grønsagsfrikassé kan serveres til kød, men er lige så velegnet til de kødløse dage.
Tilbehør/middagsret
1 spsk olivenolie
2 fed hakket hvidløg
2 løg i tern
3 gulerødder i tern
1 lille selleriknold i tern
2 courgetter i tern
1 laurbærblad
2 stilke timian
15 g smør
1 1/2 spsk hvedemel
3 1/2 dl bouillon
1 bdt. hakket persille
SÅDAN SKAL DU GØRE
Varm olien i en stor gryde og sauter først hvidløg og løg for jævn varme til løgene er klare. Tilsæt derefter gulerødder, selleri, courgetter, laurbærblad, timian og sauter yderligere i 2-3 min. Dæmp varmen, drys med salt og peber og stil et lille bæger med smør og mel oven i grønsagerne. Læg låg på og lad grønsagerne simre til de er knap møre, ca. 5 min. Tag bægeret med smørbollen op. Kom bouillonen ved grønsagerne og bring retten i kog. Rør smørbollen i, lad retten koge igennem 5 min. og smag til med salt og peber. Server med hakket persille og brød.