DET BEHØVER DU
Nye grønsager er særlig velegnede til lynstegning. De bliver sprøde og glinsende, og farverne bliver mere intense. Smagen er mild og behageligt sød i forhold til den lidt skarpe smag i fx rå løg. Ved stegningen kan grønsagerne også tage smag af »thai-krydringen«: Chili, hvidløg, limesaft og evt. limeskal, frisk koriander og østers- eller fishsauce. Saucerne laves af hhv. gærede østers og gærede småfisk og blæksprutter. Det kan ikke anbefales at dufte til flaskernes indhold. Især fishsauce har en meget ram lugt og smager skarpt, salt og besk. Når saucerne imidlertid kombineres med de andre grundsmage – surt og sødt – og aromaerne fra krydderier og krydderurter afstemmer de smagen og giver den fylde.
Du behøver ikke en wok for at lynstege i Danmark. En dyb sauterpande gerne med en tyk bund og en slip-let-belægning er faktisk det bedste til et dansk komfur. Varm panden godt op, inden olien kommes i, og lav hellere til to personer ad gangen fremfor at stege alle grønsager på en gang. Du kan også stege de forskellige grønsager ad flere omgange. Begynd med dem, der skal have længst tid.
Her er en liste over grønsager, der er velegnet til wokstegning. De første skal have længst tid eller skal skæres tyndest.
»wokgrønsager«
rødløg
spidskål
blomkål
broccoli
gulerødder
majroer
jordskokker
courgetter
forårsløg
asparges
spinat
minimajs
sukkerærter
vandkastanier
svampe
bønnespirer
SÅDAN SKAL DU GØRE
–