Ølkylling – beer butt chicken

DET BEHØVER DU

2 kyllinger
2 dåseøl
ca. 10-15 enebær
2 lauerbærblade
Et par kviste citrontimian
Et par kviste rosmarin.
Salt og peber

SÅDAN SKAL DU GØRE

Kyllingerne rengøres og gnides indvendigt og udvendigt med salt og peber.

Vask de to dåser – og pak dem ind i folie eller bagepapir – så ydersiden af dåsen ikke kommer i direkte kontakt med kyllingen. Åbn dåserne, og hel lidt fra eller drik lidt af indholdet i hver dåse – og fyld så enebær og urter ned i dåserne – anbring kyllingerne nedover dåserne (put dåsen “op” i kyllingen), så de kan stå op nogenlunde stabilt.

Selve tilberedningen sker nederst i ovenen – eller på en grill. (Således at kyllingerne kan “stå” op mens de tilberedes.)

De to kyllinger tilberedes på grillen/eller nederst i ovnen i ca. 50 – 60 min – mens øllen og urterne gør dem smagfulde og saftige.

Når kyllingerne er færdige og dåserne skal “afmonteres” igen gælder det om at være meget forsigtige, da dåserne og indholdet er meget varmt.

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk