DET BEHØVER DU
Middagsret
4 unge duer
1 l vand
250 g salt
25 sukker
Lidt friske krydderurter
Peberrodssauce:
300 g grønsager i grove stykker, f.eks kartoffel, selleri, blomkålsstok
4 dl duebouillon
2 spsk lys vineddike
2 æggeblommer
Friskrevet peberrod
1 kg grønsager i store stykker f.eks blomkål, gulerødder, forårsløg
1/2 bdt. hakket persille
SÅDAN SKAL DU GØRE
Saltlage: Bring vandet i kog med salt, sukker og lidt krydderurter, f.eks timian og løvstikke. Køl saltlagen af. Når den er helt kold, lægges duerne i lagen i min. 6 timer eller natten over. Inden duerne skal koges, kan de evt. udvandes 1 time i koldt vand.
Bring duerne i kog i frisk vand, fjern skum, smag på kogevandet – hvis det er for salt, skiftes det. Kog duerne møre ved svag varme, ca. 40 min. Efter ca. 20 min. tilsættes 300 g grønsager i grove stykker. Tag de møre duer op og hold dem varme.
Sauce: Blend grønsagerne til saucen med 4 dl af kogelagen. Pisk æggeblommer og vineddike sammen og kom det i blenderen, mens den kører. Varm saucen forsigtigt op (den må ikke koge) og smag til med peberrod lige før servering.
Kog grønsagerne til tilbehøret i den resterende kogelage, gerne ad flere omgange.Læg dem på et stort fad sammen med duerne, drys med persille og server sauce og nye kartofler til.