DET BEHØVER DU
3-4 udvandede fileterede spegesild fra danske farvande
1 fintsnittet porre
1 lille bundt klippet dild
Lage:
2 dl citronsaft
1 dl vand
2 spsk. sukker
2 laurbærblade
1 let knust kardemommekapsel
sort peber
SÅDAN SKAL DU GØRE
Bring alle ingredienserne til lagen i kog lad den koge et par minutter. Smag evt. til med mere citron eller sukker for at få den rigtige balance mellem surt og sødt. Lad lagen trække til den er kold.
Skær sildene i mindre stykker. Læg sild, porre og dild lagvis i et rent, skoldet glas og hæld den afkølede lage over. Lad sildene trække i min. et døgn i køleskabet. Holdbarheden er ca. 6-8 dage.