DET BEHØVER DU
4 PERSONER
TILBEREDNINGSTID: CA. 3 TIMER
ARBEJDSTID: CA. 45 MIN.
1 l vand
1 spsk groft salt
175 g majsgryn (2,5 dl)
1 dl olivenolie
SÅDAN SKAL DU GØRE
Bring vandet i kog i en tykbundet gryde. Tilsæt salt og
majsgryn. Pisk kraftigt og læg låg på. Lad polentaen
(majsgrøden) koge 45 min. Rør regelmæssigt i den. Hæld
den færdigkogte polenta i en høj form, fx en brødform (11⁄2
l). Afkøl polentaen i køleskab. Skær den i tykke skiver. Steg
polentaskiverne gyldne i olivenolie på begge sider.
ANVENDELSE Som selvstændig ret med fx »Tomatsovs« (s.
367) eller »Svampestuvning« (s. 147) som tilbehør. Retten
er også velegnet som tilbehør til fx »Lammecurry« (s. 243).
TIP Smag nykogt polenta til med skyllet, hakket, frisk merian,
timian eller sort peber fra kværn.
Drys revet ost over skiver af stegt polenta og grillsteg dem
lysebrune.