KILDE: Syriens Gryder
DET BEHØVER DU
Til 6 personer
200 g. hvedekerner eller perlespelt
1 granatæble
3 spsk granatæblesirup
75 g valnøddekerner, grofthakkede
75 g rosiner
1 tsk fennikelfrø
Yoghurtcreme:
2 dl græsk yoghurt
2 spsk piskefløde
½ tsk stødt kanel
1 spsk flormelis
SÅDAN SKAL DU GØRE
Kom hvedekerner i en gryde og dæk dem med rigeligt vand. Kog dem i ca. 20 minutter, til de er møre. Dryp dem grundigt af.
Skær imens granatæblet over på tværs og bank skallen på hver halvdel med en grydeske til kernerne falder ud. Arbejd hen over en skål, så al saft bliver samlet op. Fjern eventuelle stykker af de hvide hinder.
Vend granatæblekerner og de øvrige ingredienser i de varme hvedekerner og smag, om der skal mere gransatæblesirup i.
Rør yoghurtcremen sammen. Server granatæbledesserten med yoghurtcreme.