DET BEHØVER DU
Kagen bliver tæt og fugtig på grund af den hakkede masse af appelsin, valnøddekerner og rosiner der blandes i kagen. Porteren giver kagen en meget fyldig smag, der dog ikke dominerer den friske smag fra appelsinerne.
125 g smør
Revet skal af 2 usprøjtede appelsiner
Appelsinfileter af 1 appelsin
50 g valnøddekerner
75 g rosiner
2 store æg
200 g sukker
Korn fra 1 vanillestang
300 g hvedemel
4 tsk bagepulver
1/4 tsk fint salt
2 1/4 dl porter (1 øl minus 1 dl)
SÅDAN SKAL DU GØRE
Tænd ovnen på 175°. Smør en 22 cm springform med smør, smelt resten af smørret og lad det køle af. Hak appelsinskal og fileter fint i en foodprocessor sammen med valnøddekerner og rosiner. Pisk æg og sukker hvidt med vanille. Rør appelsin-nøddemassen i. Bland mel, bagepulver og salt og vend det i dejen skiftevis med porteren. Rør det afkølede smør i dejen. Fordel dejen i springformen og bag kagen 1 time. Lad kagen afkøle på bagerist. Spises lun eller kold og holder sig fint 2-3 dage.