DET BEHØVER DU
250 g klipfisk
Vand
Kartoffelmos
300 g kartoffel
1 1/2 spsk olivenolie el. 25 g smør el. en blanding
1/2 dl mælk
5 persillekviste
1 laurbærblad
4 peberkorn
salt og peber
saft og reven skal af ca. halv citron
lidt finthakket hvidløg
tilbehør: dild, citron- og tomatbåde, evt. grøn salat, Brød
SÅDAN SKAL DU GØRE
Udvand torsken i kold vand i 12-18 timer. Skift vandet mange gange.
Skræl og skær kartoflerne i store tern. Kog dem møre i usaltet vand ca. 25 min. Mos kartoflerne. Rør olie/smør og mælk i.
Kog vand så det kan dække torsken med krydderier. Kog torsken i 10-12 min. Tag fisken op. Pil fiskekødet fra skindet og mos det med en gaffel eller i foodprocessor.
Bland kartoffel- og torskemos. Smag til med salt og peber, saft og reven skal af en citron og hvidløg.
Spis brandade varm eller kold fx på ristet brød eller med brød til. Server fx dild, citron og tomatbåde til.
Serveres med salat og brød.