DET BEHØVER DU
Et hurtigt og lækkert tilbehør med en frisk og syrlig smag. Majroer, gulerødder og ærter udgør et smukt farvespil. Det er tiltænkt kaninryg i portersauce, men ville også være lækkert til f.eks en skive stegt kalvelever.
Tilbehør
400 g gulerødder i tern
200 g majroer i tern
200 g grønne ærter
1 tsk tørret estragon
Saft og lidt skal af en 1/4 citron
10 g smør
SÅDAN SKAL DU GØRE
Kom gulerødder og majroer i en sauterpande med estragon, citron, smør, salt og peber samt 1/2 dl vand. Læg låg på og kog vandet væk for kraftig varme, 6-8 min. Kom ærterne på og varm dem igennem. Server straks.