Fattigmandspaella

KILDE: Lars Sonne-Hansen, Suhrs Husholdningsskole

DET BEHØVER DU

1 Fennikelknold delt i smalle både
2 røde peberfrugter i strimler på langs
3 spsk olivenolie
1 stort løg i små tern
400 g flåede, udkernede tomater i tern
500 g aborio ris
1 dl finthakket persille
4 fed finthakket hvidløg
15 tråde safran
1 spsk paprika
1/2 kg grønne bønner i mindre stykker

SÅDAN SKAL DU GØRE

Tænd ovnen på 200°. Vend fennikel og peberfrugter med 1 spsk olivenolie og fordel dem på bagepapir på en bageplade. Bag dem i ca. 45 min. eller til de er møre og har taget lidt farve. Vend dem et par gange undervejs.
Sauter imens løg i 2 spsk olivenolie i en stor gryde for jævn varme til løgene er klare 6-8 min. Vend tomaterne i og sauter 1 min. vend ris, paprika, safran, hvidløg og halvdelen af persillen i og varm det igennem. Kom hvidvin og dernæst vand ved til det knapt dækker. Drys 2 tsk salt og rigelig friskkværnet peber i og bring retten i kog. Lad den koge for svag varme ca. 15 min. Tilsæt de grønne bønner og kog yderligere 10 min. Vend de ovnristede grønsager i og varm retten igennem endnu 5 min. Smag til med salt og peber og drys med persille. Server brød til.

TIPS:

De grønne bønner kan helt eller delvis erstattes af kogte kikærter. Bryder man sig ikke om den milde smag af lakrids fra fennikel kan de erstattes af stave af courgetter.
Grønsager per person: ca. 350 g

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk