Fiskefrikadeller med remoulade

KILDE: Lars Sonne-Hansen, Suhrs Husholdningsskole

DET BEHØVER DU

Til 4 personer

Fiskefrikadeller
Du skal bruge:
600 g torskefilet
1 lille løg
1 tsk havsalt
1/4 tsk hvid peber
2 spsk hvedemel
2 æg
2 dl piskefløde
Smør eller olie til stegning

SÅDAN SKAL DU GØRE

Sådan gør du:
1.Kom torskefilet og løg i en foodprocessor eller kødhakkemaskine og hak det groft. Du kan også hakke det med en kniv.
2.Kom farsen op i en skål og tilsæt salt og rør med en grydeske til farsen er sej.
3.Tilsæt æggene et af gangen.
4.Tilsæt mel og fløde lidt af gangen, til farsen har en passende konsistens.
5.Tilsæt peber.
6.Lad farsen hvile 1/2 time.
7.Varm en stegepande op med lidt olie eller smør.
8.Steg farsen som fiskefrikadeller ca. 4 minutter. på hver side.

Tips: Du kan komme krydderurter i farsen.

Fiskefrikadellerne kan serveres med remoulade og pillekartofler eller rugbrød. Lidt citronsaft på fiskefrikadellerne smager også godt.
Fiskefrikadellerne er gode til madpakker.

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk