DET BEHØVER DU
Rester: Frugt – fx runkne æbler, rabarber, blommer, pærer eller blanding af frugt. Marcipan efter jul.
Til 4 personer:
½ – ¾ kg frugt fx æbler, rabarber, blommer, pærer eller blanding af frugt
50 g sukker
50 g tranebær
100 g koldt smør
75 g marcipan
120 g hvedemel
60 g sukker
SÅDAN SKAL DU GØRE
Klargør frugten og skær den evt. ud i både eller stave. Læg frugten i et ovnfast fad. Bland sukker, evt. kanel og rosiner og drys det over frugten.
Smuld koldt smør og marcipan i melet i en skål og bland sukker i. Drys dejen over frugten.
Bag kagen midt i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min.
Serveres lun med fx syrnet fløde, yoghurtcreme, flødeskum el. lign.
Tip: Kagen kan også tilberedes med rabarber, blommer, pærer, brombær eller bland frugten. Smag evt. til med kardemomme eller kanel.
Tip: Kan spises med lækker surmælkscreme til – lavet af evt. rester af yoghurt, cremefraiche eller andet surmælksprodukt.
Rør surmælksproduktet sammen og smag til med stødt kardemomme, revet citronskal og sukker.