Gratinerede østers

DET BEHØVER DU

12 store østers

Fyld:

200 g. frisk spinat
½ fintsnittet skalotteløg
½ fintsnittet fennikel
lidt smør
1½ dl. champagne eller hvidvin
salt og friskkværnet peber

Sauce:

200 g. smør
2 æggeblommer (pasteuriserede)
2 spsk væde fra østers
Salt og peber
1/4 dl. piskefløde letpisket med en gaffel

SÅDAN SKAL DU GØRE

Fyld:

Skyl spinaten godt og hak den lidt med en kniv, hvis bladene er grove.

Svits skalotteløg og fennikel i smør på en pande. Tilsæt spinaten og lad den falde sammen. Hæld champagne eller vin ved og lad det koge et øjeblik. Smag det til med salt og friskkværnet peber.

Skyl østersene og åbn dem. Hæld vandet fra i en skål med sigte. Lad østersene ligge i den dybe skal.

Sauce:

Smelt smørret langsomt i en gryde.

Hæld væde fra østers og æggeblommer i en lille gryde. Pisk det over vandbad til det tykner. Pisk langsomt det smeltede smør i lidt efter lidt. Smag til med salt og peber. Vend den letpiskede fløde i. Løsn østersene fra deres skal, men lad dem ligge i deres skal og sæt dem i et ovnfastfad eller på en bageplade. Fordel fyldet over de 12 østers. Fordel til sidst saucen over østersene. Gratiner dem i ovnen under grill et par minutter til de er gyldne. Serveres straks.

Se hvordan de laves på film, og få inspiration til resten af nytårsmenuen her.

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk