Grillede fiskespyd med blodgrape

KILDE: Lars Sonne-Hansen - Suhrs Husholdningsskole

DET BEHØVER DU

2 blodgrape
2 spsk grov dijonsennep
2 tsk sukker
salt og peber
2 spsk olivenolie

400 g fast hvid fisk i filet fx havkat, eller havtaskekæber

SÅDAN SKAL DU GØRE

Skær skallen af grapefrugterne så de hvide hinder helt er fjernet. Skær fileter af grapefrugterne og kom dem i en lille gryde.
Pres “grape-skroget” over gryden så saften opsamles. Bring i kog og tilsæt sennep. Kog det ind til ca. det halve. Smag til med sukker, salt og peber. Lad marinaden køle af. Skær fisken i mundrette stykker. Vend marinaden med filet af hvid fisk, der skal grilles. Lad det trække 1/2 time på køkkenbordet eller et par timer i køleskabet. Grill fisken et par min. på hver side over sagte gløder (eller under ovnens grill).

Server fiskespydene med kogte marinerede rødbeder og eller rosenkål og godt brød.

Tip Gem halvdelen af marinaden før den blandes med fisken og brug den til at marinere de kogte rosenkål/rødbeder.

Tip 2: Kammuslinger smager også godt med denne dressing

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk