Indbagt sild med fyld

KILDE: Lars Sonne-Hansen, Suhrs Husholdningsskole

DET BEHØVER DU

Fyld:
En blanding af ca. 5 g. blødt smør per sild, lidt salt og peber og:
persille, løg og evt. kapers
grov sennep, hakket æg, kapers
salvie, hvidløg og citronskal
løg, æbletern og peberrod
tynde citronbåde og dildfrø

SÅDAN SKAL DU GØRE

Jeg har ladet mig fortælle, at man i visse steder i landet kan finde på at koge en sild. Personligt synes jeg det er synd og skam Det kan kun tjene det formål at få silden til at smage mindre af sild, og hvem skulle dog være interesseret i det?
Sild er derimod velegnede til at dampe, helst i deres egen saft og med bugen fuld af gode sager.

To måder at dampe sild på

I papir
Sildefileter kan pakkes i bagepapir smurt med lidt smør eller olie. Sildene fyldes og pakkes en eller to i hver pakke. Det er vigtigt at papiret er foldet så det er helt tæt og der opstår et lille overtryk når pakkes sættes i ovnen (6-8 min. ved. 200 6-8 min. eller til papiret hæver. Har man kakkelovn i spisestuen, kan sild i papir også tilberedes på den. ) Sildepakkerne åbnes naturligvis først ved bordet.

I salt

Til denne metode anvendes hele sild. Skær hovedet af eller lad dem beholde hovedet og skær bugen op fra gattet til lige under hovedet. Tag indmaden ud og tør sildene af indvendigt. Læg dem i et fad men et par spiseskefulde vand og drys salt over til sildene er dækket af et tyndt lag salt. Der kan snildt gå op til 2-300 g salt til at dække 6-8 sild. Stil fadet i en 200 varm ovn i ca. 20 min. Nu skulle saltet gerne have dannet en hård skorpe som man kan slå hul på inde ved bordet.

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk