Kanin-tagine

DET BEHØVER DU

1 kanin (eller 200 g. linser, hvis du laver den vegetarisk)

4 gulerødder

1 squash

1 aubergine

1 dåse tomat

2 løg

olivenolie

200 g. svesker

2-3 spsk. sukker

1/2 spsk kanel

1 kanelstang

1/2 salt syltet citron

1 bundt koriander

gule rosiner

valnødder

Krydderiblanding

2/3 spsk stødt ingefær

2/3 spsk sort peber

2/3 spsk paprika

2/3 spsk salt

1 spsk gurkemeje

1/3 spsk kanel

SÅDAN SKAL DU GØRE

Start med at koge svesker med vand, kanel og sukker ca. 1 time

Skær grøntsager i store stave og løg i tynde både. Tænd ovnen på 250 grader og sæt taginen i ovnen

Steg kødet hårdt af

Kom en god sjat olivenolie i taginen og kom kødet i bunden (eller linser, hvis du laver en vegetarversionen)

Drys med krydderiblandingen og løg

Lav en pyramide af grøntsagerne ovenpå kødet

Bag den i ovnen – kig hvert 20. minut for at tjekke væskemængden, den må ikke blive for tør. Den skal samlet set have 1,5 time i ovnen

Efter 30 minutter tilsættes citron, de kogte svesker, koriander og tomat.

Efter ca. 1,5 times stegetid tages taginen ud af ovnen

Top med nødder og rosiner og servér

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk