Koldhævet flutes

KILDE: Suhr Mad

DET BEHØVER DU

6 STK. A 300 G
TILBEREDNINGSTID: CA. 15 TIMER
ARBEJDSTID: CA. 25 MIN.

fordej
15 g gær (1/4 pakke)
1 dl vand
2 dl kærnemælk
1 spsk groft salt
3 dl hvedemel (175 g)
resterende brøddej
5 dl vand
ca. 1 kg hvedemel (16 dl)
evt. 10 g smør (2 tsk)

SÅDAN SKAL DU GØRE

Rør ingredienserne til fordejen sammen idet gæren først
opløses i vandet. Sæt fordejen tildækket i køleskab ca. 12
timer. Tilsæt resterende vand og ca. 3⁄4 hvedemel. Ælt en
dej evt. under tilsætning af mere mel. Dejen skal være smidig,
blød og glat. Lad dejen hæve tildækket ca. 2 timer ved
stuetemperatur. Form 6 flutes ca. 25-30 cm lange. Læg
dem på bageplade med bagepapir. Lad flutene efterhæve
ca. 45 min. Skær skrå snit i flutene med en skarp kniv. Bag
midt i ovn ved 225°C ca. 15 min. Sprøjt brødene med lidt
vand (fx med en vandforstøver) når de sættes i ovnen. Bag
til de er gyldne og lyder hule ved bank på undersiden. Afkøl
på rist. Pensl evt. med smeltet smør mens de endnu er
varme.

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk