DET BEHØVER DU
Denne opskrift er inspireret af de salte agurker man får i bla. Østeuropa, de smager af mere og er en god variation til de danske sursøde. Krydderierne kan varieres med f.eks peberrod og sennepsfrø. Vin- eller solbærblade kan lægges lagvis med agurkerne.
1 kg små drueagurker
250 g groft salt
10 perleløg
6 fed hvidløg
3 laurbærblade
1 lille bdt. timian
10 små tørrede chilier
4 nelliker
7 1/2 dl lys vineddike
2 1/2 dl vand
SÅDAN SKAL DU GØRE
Skyl agurkerne, prik dem med en kødnål og bland dem med saltet. Lad dem trække tildækket i et døgn.
Skyl agurkerne grundigt og tør dem af. Pil perleløg og hvidløg og læg agurkerne lagvis med perleløg, hvidløg, laurbær, timian, chilier og nelliker i et skoldet 2 l sylteglas. Hæld vineddike og vand over til det dækker, luk med tætsluttende låg og stil dem i køleskabet. Trækketid ca. 1 måned. Holdbarhed ca. 3 måneder.
I stedet for vineddike og vand kan anvendes en lage af 1/2 l lagereddike og 1/2 l vand kogt op med 1 tsk flydende konserveringsmiddel.