DET BEHØVER DU
400 g lammekød uden fedt og gener – fx fra kølle
4 fed hakket hvidløg
2 tsk knust spidskommen
2 tsk knust koriander
2 tsk paprika
1/2 tsk safran
1 finthakket rød chili
saft af 1 citron
2 spsk olivenolie
2 peberfrugter i strimler gerne 2 farver
1 løg i strimler
2 stængler bladselleri
2 spsk tomatpuré
Couscous pilaf med agurk:
200 g couscous
1 bdt. forårsløg i strimler hvidt og grønt hver for sig
1 spsk olivenolie
revet skal af 1 citron
200 g fine grønne ærter (evt. frosne)
1 dl fintsnittet mynte
SÅDAN SKAL DU GØRE
Skær kødet i store tern. Vend kødet med hvidløg, spidskommen, koriander, paprika, safran, chili, citronsaft og 1 spsk olivenolie. Lad kødet trække 1 time på køkkenbordet eller 6 timer i køleskabet.
Sauter peberfrugterne i 1/2 spsk olivenolie 3-4 min. Tag dem og sauter derefter løg og bladselleri i 1/2 spsk olivenolie til løgene er klare. Tag kødet op af marinaden og bland det med løg og bladselleri. Sauter til kødet har taget farve. Tilsæt tomatpuré, lidt salt og peber, marinaden og vand til det knapt dækker, ca. 3 dl. Lad retten simre under låg ca. 15 min. Tilsæt peberfrugterne og lad retten simre til kødet er mørt ca. 10 min. mere. Server med Couscouspilaf
Couscouspilaf: Sæt couscousen i blød i 2 1/2 dl vand. Sauter det hvide af forårsløgene i olie i en gryde til de er klare. Vend citronskal, laurbærblad, couscous og ærter i. Varm det igennem uden låg i 5 min.
Drys med mynte og server straks.
Grønsager per person: ca. 250 g