Pommes Anna – Annakartofler

KILDE: Suhrs Mad

DET BEHØVER DU

1 kg kartofler

25 g smør

1/2 tsk groft salt

1/4 tsk peber fra kværn

SÅDAN SKAL DU GØRE

Skræl kartoflerne. Skær dem i tyndeskiver, ca. 2mm. Tryk dem tørre i et rent viskestykke. Smelt halvdelen af smørret på en pande. Læg det første lag kartofler taglagt og tæt på panden. Læg resten af kartoffelskiverne på og strø salt og peber mellem lagene. Smelt resten af smørret og hæld det over kartoflerne. Pres kartoffelskiverne sammen. Læg låg eller alufolie på. Steg kartoflerne ved svag varme til de er møre ca. 30 min. Ved servering vendes retten ud på et fad.

TIP: Løg i tern (ca. 75 g dvs. 1 løg). Kartoflerne kan steges i ovn ved 225 grader i ca. 45 min.

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk