DET BEHØVER DU
Meget enkel – meget lækker. Middag for to eller lille forret til fire
1/2 kg porrer uden top
1 spsk olivenolie
2 fed hakket hvidløg
6 dl hønsebouillon
1 suppevisk (persillestilke, timian, selleritop)
1 spsk mild vineddike
1/2 dl fintsnittet persille
1/2 dl revet emmenthaler
brødcroutoner eller ristet brød
SÅDAN SKAL DU GØRE
Flæk porrerne på langs og vask dem grundigt. Skær dem i strimler og lad dem dryppe af. Sauter porrerne 5 min. i olivenolie for jævn varme. Tilsæt hønsebouillon, hvidløg og suppevisk. Lad suppen koge for svag varme i 20 min. Fjern suppevisken smag til med vineddike, salt og peber og drys med persille.
Server med revet ost og brødcroutoner eller ristet brød
Grønsager per person ved 2 pers: ca. 250 g