Rød ratatouille

KILDE: Lars Sonne-Hansen - Suhrs Husholdningsskole

DET BEHØVER DU

En original provencalsk ratatouille svømmer i olivenolie. Men mindre kan gøre det! Pensl auberginerne med lidt af olien og bag dem møre i ovnen i stedet for at koge dem i olivenolie.
Denne ratatouille får en lækker lidt anisagtig smag pga. fennikelen. Bryder man sig ikke om den smag kan den erstattes af en courgette.

Tilbehør til 4 personer
1 stor aubergine i store tern
2 spsk olivenolie
2 rødløg i store tern
1 fennikel i store tern
2 røde peberfrugt i store tern
1/2 kg tomater i tern (evt. flåede)
2 stilke timian/ 1 laurbærblad
1/2 potte frisk basilikum

SÅDAN SKAL DU GØRE

Varm ovnen op til 200°. Fordel aubergineternene i en bradepande og bag dem i 20 min. eller til de er pænt brune.

Varm olivenolien i en stegeg4yde og sauter rødløg, fennikel, peberfrugter og hvidløg blidt i 10 min. Tilsæt tomater, auberginer, krydderurter, salt og peber og kog ratatouillen 10 min. under låg og 10 min. uden låg. Fjern laurbær og smag til med salt, peber og frisk basilikum.
Server ratatouillen med lyst landbrød eller bagekartofler, eller brug den som fyld i pandekager, eller som tilbehør til stegte poussiner, lammekølle eller stegt laks
Grønsager pr. person: 350 g

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk