DET BEHØVER DU
Til 4 personer:
400 g rødtungefileter
1 porre
100 g bøgehatte eller anden svamp
1 fed finthakket hvidløg
4 skiver citron
dild og kørvel
salt og peber
olivenolie
4 stk. bagepapir
SÅDAN SKAL DU GØRE
Porrerne skæres i skrå skiver. Svampene ordnes og skæres evt. i mindre stykker.
Svampene sauteres af i smør og hvidløg og porrer tilsættes og sauteres et øjeblik og retten smages til.
Grøntsagerne køles af.
Fisken deles i 4 stykker og krydres med salt og peber.
Bagepapirerne smøres med olie, grøntsagerne fordeles og fisken lægges på, og der lægges 1 skive citron på hver. Kørvel- og dildkviste fordeles på fisken. Bagepapiret lukkes om fyldet.
Pakkerne bages i ovn ved 180º i 5-8 min. og serveres straks.