Risengrød

KILDE: Ingeborg SUHR MAD Gads forlag 2003

DET BEHØVER DU

4 PERSONER TILBEREDNINGSTID: CA. 1 TIME ARBEJDSTID: CA. 15 MIN.

2 dl vand
2½ dl grødris (risgryn) (ca. 225 g)
1 1/4 l mælk
ca. 1/4 tsk groft salt

SÅDAN SKAL DU GØRE

Bring vandet i kog i en tykbundet gryde. Rør grødrisene i og kog under låg ved svag varme ca. 10 min. Hæld mælken i og bring grøden i kog. Rør jævnligt over hele bunden, så grøden ikke brænder på. Kog grøden færdig ved svag varme 40-50 min. Smag til med salt.

TILBEHØR Fx kanelsukker af 2 tsk st. kanel og 2 spsk sukker eller æblemos/frugtkompot, smørklat og saftevand eller hvidtøl.

TIP Brug en eventuel rest af risgrød til Risalamande eller klatkager.

RISVANDGRØD: Erstat mælk med vand. Efter 20 min. kogning tilsættes æblestykker og evt. 1 dl rosiner (50 g) eller 50 g tørrede abrikoser. Serveres med sukker og mælk.

God jul!

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk