DET BEHØVER DU
1 STK.
TILBEREDNINGSTID: CA. 2 1/2 TIME
ARBEJDSTID: CA. 25 MIN.
1 dl havregryn (30 g)
2 spsk sirup
25 g smør (2 spsk)
1/2 spsk groft salt
1 spsk sukker
2 dl vand
25 g gær (1/2 pakke)
2 spsk vand
ca. 350 g hvedemel (6 dl)
SÅDAN SKAL DU GØRE
Bland havregryn, sirup, smør, salt og sukker. Bring vandet
i kog og hæld det i blandingen. Rør det godt sammen og
lad blandingen blive lunken.
Smuldr gæren og rør den ud i vand. Ælt det sammen
med havregrynsblandingen og ca. 3⁄4 af melet. Ælt en
sammenhængende dej under tilsætning af evt. mere mel. Dejen skal være smidig og glat. Lad dejen hæve tildækket
ca. 1 time ved stuetemperatur. Form et brød og læg det i
en smurt bageform (1 1⁄2 l). Lad det efterhæve ca. 30 min.
Bag brødet nederst i ovn ved 200°C ca. 40 min. Brødet er
færdigbagt, når det lyder hult ved bank på undersiden. Afkøl
på rist.