Saltbagt selleri med skiver af syltet selleri, parmesanchips og karsevinaigrette

DET BEHØVER DU

Ingredienser

2,5 knoldselleri

0,5 kg salt

0,5 olivenolie

3 dl eddike

1,5 dl vand

0,75-1,5 dl sukker (alt efter hvor sød en syltelage man ønsker)

Evt peberkorn og laurbærblade

1-2 skalotteløg

1-2 spsk kapers

1 øko citron

Karseolie

parmesanost

SÅDAN SKAL DU GØRE

Skræl 2 knoldselleri.

Bland salt og olie sammen i en skål, og pak blandingen omkring selleriet, så de så vidt muligt er fuldstændig dækket i salt og olie.

Bag dem ved 180 grader i 1-2 timer (indtil de er helt møre hele vejen igennem).

Skær det yderste af selleriet, når de kommer ud af ovnen, hvis det er blevet for mørkt.

Skær selleriet i halve og derefter op i trekanter.

Skræl et halvt selleri, og skær det meget tyndt på et mandolinjern (behold en rund form på skiverne hvis muligt).

Blanchér skiverne i saltet vand indtil de er let gennemsigtige.

Lav syltelagen ved at koge eddike, vand og sukker op i en gryde sammen med peberkorn og laurbærblade. Afkøl både syltelagen og skiverne af selleri. Læg skiverne af selleri i et sylteglas og hæld syltelagen over og stil på køl i mindst en time.

Riv parmesanost ud på en bageplade i et jævnt lag med bagepapir under. Bag det i en 200 grader varm ovn indtil osten er smeltet og gylden. Afkøl på en rist, og knæk osten ud i chips, når den er kold.

Hak skalotteløg og kapers og riv skallen fra citronen. Lav en vinaigrette med karseolie (1-2 dl), en smule syltelage, citronsaft, blandingen af skalotteløg, kapers og citronskal og smag til med salt og peber.

Anret retten som på billedet.

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk