DET BEHØVER DU
Sellerisuppe bliver til et helt festmåltid hvis suppeterrinen stilles på bordet sammen med et stort fad med forskelligt fyld til suppen. Fyldet kan f.eks være strimler af grillet peberfrugt, tynde strimler af rå fisk, revet parmesanost, tørret skinke i tern.
1/2 kg selleriknold i tern
Det hvide af 3 porrer i mønter
1 fennikelknold, eller 1/2 blomkål delt i 4
15 g smør
1/2 l hønsebouillon
4 skiver ristet brød
1 bdt. hakket persille
SÅDAN SKAL DU GØRE
Kom selleri, porre og fennikel eller blomkål i suppegryden. Kom smør og 1/2 l vand ved og kog grønsagerne møre for svag varme, ca. 20 min. Tilsæt hønsebouillon og kog yderligere 15 min. før suppen blendes med stavblender eller i blenderglas af et par omgange. Blend længe, så suppen får en fløjlsblød og cremet konistens.
Smag til med salt og peber og server med ristet brød og hakket persille, som hver enkelt kommer i suppen efter behag.