DET BEHØVER DU
SUPPESKÅLE
15 g gær
350 g hvedemel
150 g fuldkornshvedemel eller spelt
10 g salt
320 g vand
50 g olivenolie
CLAM CHOWDER
3 spsk. smør
100 g økologisk bacon
500 g hakket løg
800 g skrællede, faste kartoffeltern f.eks. ditta
1 fennikel i små tern
1 spsk. hel sort peber
1,5 l sødmælk
2 friske laurbærblade
2 stilke bladselleri, i meget fine tern
En kvist frisk rosmarin
En stor kvist frisk timian
1 kg hjerte- eller venus muslinger eller 1,5 kg blåmuslinger
SÅDAN SKAL DU GØRE
SPISELIGE SUPPESKÅLE
Smuldr gæret i melet. Tilsæt vand og salt. Rør dejen sammen indtil den har samlet sig.
Dejen æltes i 10-15 minutter æltes på efter Bertinet metoden, som du kan se demonstreret på vores instagram eller YouTube. Den er færdig når den er glat og smidig.
Lad dejen koldhæve i 10 timer eller varmhæve i 45 minutter.
Tænd ovnen på 200°. Find 8 ovnfaste skåle på 8-12 cm i diameter, pensel ydersiden med olivenolie og sæt dem på en bageplade.
Dejen vendes på et meldrysset bord og del dejen i 8 lige store stykker. Rul hver dejklump ud i en cirkel, ryst den overflødige mel af og læg over den omvendte skål. Pres dejen let så der ikke er luftbobler mellem dej og skål.
Lad dejen hvile i 10 minutter. Bag herefter i 20-25 minutter, indtil de er gyldenbrune. Når skålene er færdige, skal de køle lidt af på skålene og herefter på en bagerist.
CLAM CHOWDER
Rengør muslingerne og sorter de åbne fra. Damp dem herefter i en smule vand. Når de åbner sig, tager man dem fra varmen og hælder væden ned i en skål gennem en fin sigte med et rent klæde. Gem saften og muslingerne.
I en stor, tykbundet gryde steges løg og bacon i smørret indtil det er blødt og gyldent, men det må ikke brunes. Kom alle krydderurterne hele i.
Kom kartofler, fennikel, bladselleri muslingesaft, mælk og en spsk. salt i gryden. Skru ned og lad det koge svagt indtil kartoflerne er møre, men ikke udkogte. Kom muslingerne i og varm det hele igennem. Smag til med salt.
Server i de nybagte brødskåle.