DET BEHØVER DU
Tomater er en af de mange grønsager som fulgte med opdagelsen af Amerika. De er lige så populære i Portugal som i hele Middelhavsområdet. Her er en portugisisk udgave af tomatsauce, kogt med en stærk pølse. Saucen er basis for Muslinger i Cataplana (se næste opskrift) men er også god til en gang ris, pasta eller med et godt hvidt brød bagt i stenovn.
2 spsk olivenolie
50 g stærk pølse i tern fx chorizo eller italiensk hvidløgspølse
3 løg i strimler på langs
3 fed finthakket hvidløg
1 grøn peberfrugt i strimler
2 laurbærblade
2 tsk paprika
1/4 tsk knust tørret chili
600 g hakkede flåede tomater, evt. 2 ds. flåede hakkede tomater, den ene drænet
1 1/2 dl tør hvidvin
1 dl snittet bredbladet persille
SÅDAN SKAL DU GØRE
Varm olivenolien op i en sauterpande for jævn varme, tilsæt pølsen og steg den 2 min. Tag pølsen op og tilsæt løg, hvidløg og peberfrugt og sautér til løgene er klare. Tilsæt laurbærblade, paprika, chili og friskkværnet sort peber og kort efter tomaterne og halvdelen af vinen. Lad tomatsaucen simre i 20 min. Tilsæt resten af vinen og vend pølsen og halvdelen af persillen i saucen og varm den igennem. Smag til med salt og peber. Drys med resten af persillen ved serveringen.
Tips:
I stedet for pølse kan retten laves med samme mængde lufttørret skinke.
Grønsager per person: ca. 350 g