Suppe med fennikel, fisk og rouille

KILDE: Lars Sonne-Hansen, Suhrs Husholdningsskole

DET BEHØVER DU

Til 4-6 personer

300 g hele blåmuslinger
1 stort løg i tern
1 fennikel i store tern
2 spsk. olivenolie
1 1/2 l fiskebouillon
300 g kartofler i skiver
Skal af 1/4 usprøjtet appelsin
10 tråde safran
1/2 bdt. persille
1/2 kg flåede bøftomater i tern/både
200 g filet af blandet hvid fisk

Rouille:
1 rød peberfrugt
2 spsk. olivenolie
3 fed hvidløg
1 knsp. Cayennepeber
2 skiver lyst brød uden skorpe

SÅDAN SKAL DU GØRE

Skyl og skrub muslingerne godt.

Er de åbne, skal de lukke, når de får et let slag mod køkkenbordet, ellers skal de kasseres.

Muslinger, som ikke åbner sig, når de kommer i den varme suppe, skal også kasseres.
Sautér løg og fennikel i en stor gryde for jævn varme i olie til løgene er klare, ca. 8 min.
Tilsæt bouillon, kartofler, skal af appelsin, safran og stilkene fra persillen.

Bring suppen i kog og kog 5 min.
Tilsæt tomater og kog yderligere 10 min. Tilsæt muslinger og fisk, og lad suppen simre for svag varme i 5 min.
Servér suppen med hakket persille, ristet brød og rouille.

Tænd ovnens grill.
Skær fire sider af peberfrugten og placer dem på en rist under grillen, til de er sorte.
Pak dem i en plastpose og lad dem køle helt af.
Træk det sorte skind af og kom peberfrugtkødet i en blender med de øvrige ingredienser.
Kør det til en glat masse, fortyndt evt. med lidt af suppen.
Smag til med cayenne og salt.

Fiskefond:
Brug ben og hoveder af mager hvid fisk.
Rens for blod og gælder. Hak fiskebenene i mindre stykker.
Sauter dem hårdt i en gryde til det ligner noget der er løgn.

Hæld Nolly prat ved og kog det næsten væk for høj varme.

Hæld godt med vand ved til benene er godt dækkede.

Bring langsomt i kog og skum af.

Tilsæt urter: bladselleri, persillestilke, laurbærblad, timian, lidt peberkorn.
Kog for svag varme i 10-15 min og si så bouillonen og kog den ind til passende smag.

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk