Sushi – Makiruller

KILDE: God fisk let at lave (Kirsten Høgh Fogt og Marianne Kastberg)

DET BEHØVER DU

Til to makiruller:
2 plader noritang
Ris til 2 makiruller:
200 g sushi-ris
2 dl vand
½ dl riseddike

Beregn 100 g ris og 1 dl vand til en makirulle. ¼ dl eddikelage.

Foreslag til fyld:

Maki med avocado, rejefyld og agurk:

Til 2 makiruller:
Rejefyld:
75 g rejer
¼ tsk salt
1tsk sukker
1 tsk sake eller hvidvin

Til hver rulle:
½ portion rejefyld
½ avocado skåret i tynde skiver
50 g agurk i tændstiktynde strimler

Maki med tun og shitake:
Til 2 makiruller:
Tuncreme
1 ds tun i olie
2 spsk creme fraiche
1 tsk wasabipulver udrørt med 1 tsk vand
2 spsk purløg, finthakket
Friskkværnet peber.
Shitakefyld:
4-6 Shitakesvampe – udblødte og afdryppede
2½ dl udblødningsvand
2 spsk sukker
1½ spsk sojasauce

SÅDAN SKAL DU GØRE

Risene: 
Afmål risene og skyl risene grundigt, til vandet bliver klart. Poler dem let med hånden.
Lad de skyllede og afdryppede ris tørre og svulme op i 1 time
Kog risene i det afmålte vand. Skru ned for varmen når risene koger og kog videre i ca. 7 min. og sluk helt og lad dem koge færdig på eftervarmen i 3 min.
Hæld risene op i et stort fad og krydr med eddikelage lidt af gangen, vend forsigtigt i risene indtil al eddikelagen er tilsat. Dæk fadet til med film, mens fyldet klargøres.

Rulning:
For at kunne rulle en maki skal man have en særlig sushimåtte (fås i større supermarkeder og specialforretninger).
Læg en plade noritang og fordel et tyndt lag (ca. 1 cm ) lag ris over. De sidste 2-3 cm af den kant noritang der er længst væk fra dig skal være fri.
Væd fingrene i lidt riseddike, så risene ikke klistrer fast på fingrene.
Fordel fyldet på midten af risene.
Rul noritangen sammen. Begynd fra den side, hvor der er ris helt til kanten. Smør lidt riseddike på noritangen og luk rullen. Læg norirullen med samlingen nedad. Dæk rullen med film og lad den trække ½-1 time før den skæres ud i ca. 2 cm brede skiver.

Rejefyld med avocado og agurk:
Hak rejerne – helst i en morter, men alternativt i en foodprocessor. Hak rejerne fint og kom dem i en gryde sammen med de øvrige ingredienser.
Kog ved middelvarme og under omrøring til væden er fordampet. Skær agurken i tændstiktyndestrimler og avocadoen i tynde skiver.
Fordel fyldet på midten af risene og følg ovenstående anvisning.

Tun og shitakefyld:
Lad tunen dryppe af i en sigte.
Rør tunen med de øvrige ingredienser og smag til.
Udblød shitakesvampene 8-12 timer.
Tag shitake op af vandet. Gem udblødningsvandet.
Fjern stokken fra svampene og kasser dem
Skær shitake i tynde skiver og læg dem i en gryde. Dæk med udblødningsvand og tilsæt sukker.
Bring gryden i kog med låg. Og skru ned til middelvarme og lad dem simre ca. 30 min.
Tilsæt soja og lade det koge yderligere ca. 10 min.
Lad shitake afdryppe i en sigte.
Fordel fyldet på midten af risene og følg ovenstående anvisning.

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk