DET BEHØVER DU
Grækerne spiser traditionelt ikke meget kød. Oftest er det fårekød og fjerkræ, men svinekød er også almindeligt fx til suvlaki (grillstegt kød på små spyd) og retter som denne med masser af kål. – Prøv den i sommerhalvåret med spidskål.
2 store løg i tern
2 spsk olivenolie
2 fed hvidløg
10 blade frisk salvie
500 svinekød i tern, fx fra bov
400 g flåede hakkede tomater
600 g kål i store klodser – fx et stort spidskål eller et lille savoykål.
SÅDAN SKAL DU GØRE
Sauter løgene i olie i en stor stegegryde, til de er klare. Tilsæt hvidløg, salvie og svinekød og steg til kødet har taget lidt farve. Tilsæt tomater, 4 dl vand og krydr med salt og peber. Lad retten koge under låg ca. 20 min. Vend kålen i og kog uden låg til kål og kød er mørt ca. 10 min. Smag til med salt og peber. Server med ris eller kartofler.
Grønsager per person: ca. 300 g