Veganske marengs

DET BEHØVER DU

50 ml tyk kikærtevand

56 gr/65 ml sukker (dvs 4 spsk + 1 tsk i måleskeer)

1/5 tsk lys lagereddike ELLER ¼ tsk citronsyre/vinsyre

 

Evt smag EFTER piskning

1. Vanilie ( få dråber essens ELLER 1/2 tsk vaniliesukker ELLER korn fra 1 vaniliestang)

2. Lakrids ( 1/4 tsk pulver)

3. Kakao (1 tsk pulver)

 

For at få striber kan følgende bruges:

1. Rødbedesaft og flormelis blandes til en flydende pasta og hældes på indersiden af sprøjteposen.

SÅDAN SKAL DU GØRE

1.Gør bageplade, sprøjtepose med en evt. stor stjernetylle og farve klar. Tænd ovnen på 100 grader. Tør skål og piskeris af med husholdningseddike. Kom sprøjteposen op i et højt glas, så du kan hælde farve ned i.

2. Hvis kikærtevandet er meget vandet (hvilket den ofte er) anbefales det at koge den til 1/2 eller 3/4 mængde for at få mere fast skum. Køl ned.

3. Kom eddike/citronsyre/citronsaft i kikærtevandet og pisk til det er stift. Det tager nogle minutter, men gør det gerne lidt længere.

4. Tilføj sukker 1 tsk ad gangen og pisk 30-45 sekunder af gangen mellem hver teske, så marengsmassen er HELT glat igen, inden du tilsætter næste teske. Hvis du begynder at se sukkerkrystaller i massen så skal du standse med at tilsætte sukker.

5. Hvis du kan vende skålen på hovedet uden at det løber nogle steder er det perfekt. Sæt det evt. på køl imens du finder de sidste ting frem.

6. Hvis du vil have farvede stribede i skal der hældes nogle dråber på indersiden af sprøjteposen 2-3 steder så de løber ned til bunden. Kom marengsmassen op i. Pres først luft ud og sprøjt forsigtigt, men hurtigt massen ud på papiret.

7. For at lave kys skal sprøjteposen med en stor stjernetylle holdes lodret ca. 1 cm over bagepladen. Pres marengsmassen ud mens du hele tiden holder sprøjten i samme højde. For at afslutte vrider du lige posen en kvart omgang mens du løfter den i en hurtig bevægelse.

8. Put i en 100 graders varm ovn og vent 1.5 time (1 time, hvis de er omkring 1.5 cm). Sluk ovnen, men lad være med at åbne den. Marengsene vil være bløde men de hærder når de køler ned. Når ovn og marengs er kølet ned kan du tage dem ud.

9. Opbevares luftæt

Suhrs Højskole

Suhrs er Danmarks eneste fagspecialiserede Højskole indenfor mad. Vi bygger videre på vores erfaringer og traditioner fra tiden som Suhrs Husholdningsskole, og udbyder nu både lange og korte højskolekurser, laver events, teambuilding og foredrag om mad og gastronomi m.m. Læs mere her. //Suhrs.dk